HVORFOR ER KLOAKSEPARERING NØDVENDIGT?
Der er flere årsager til, at separering af kloakken kan være en nødvendighed. Kombinationen af et gammelt kloaknet, stigende klimaforandringer og en øget befolkningstilvækst betyder nemlig ofte en overbelastning af kloakken, og det kan have store konsekvenser.
En overbelastet kloak er både dyrt for boligejerne, forsikringsselskaberne og ikke mindst for samfundet i sin helhed. Samtidig betyder det, at det bliver sværere og sværere for kommunerne at leve op til spildevandsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven.
Ved at få adskilt spildevand og regnvand kan man dermed løse mange kloakmæssige udfordringer, samtidig med at det også belaster rensningsanlæggene mindre. Det betyder, at spildevandsafgiften ikke vil stige så meget som ellers, og det er en fordel for boligejerne.