Hvad er et omfangsdræn?
Et omfangsdræn er et system, der har til formål at lede vand væk fra dit hus. Omfangsdrænet minder på mange måder om en tagrende, der bliver gravet ned i jorden rundt om ydermuren på dit hus. Røret fører så vandet væk fra huset via en brønd, som fører ud til et afløbssystem.
Med et omfangsdræn kan du sikre dig, at overskydende vand ved dit hus bliver ledt væk. På den måde kan du også mindske risikoen for, at der trænger fugt ind i husets konstruktioner, som kan føre til store og bekostelige skader på bygningen.
Et omfangsdræn kan både afhjælpe problemer i forbindelse med:
- Nedsivning af regnvand
- Nedsivning af grundvand
- Utætte faskiner
- Utætte kloakker.